Menu

Huller i tænderne

Hvordan ser huller i tænderne ud?

Det er ikke altid muligt at se huller med det blotte øje, og derfor kan røntgenbilleder være et godt hjælpemiddel til dette. Caries kan somme tider vise sig som mørkere pletter omkring tændernes tyggeflader eller som hvidere pletter nær tandkødet.

Hvordan føles huller i tænderne?

Det er ikke altid, man kan mærke selve hullet med hverken finger eller tunge. Nogle gange kan man mærke en smerte, når man enten spiser noget surt, koldt eller varmt, eller når man rammer hullet ved tandbørstning. Ofte kan man dog ikke mærke, at man har huller i tænderne.

Hvorfor får man huller i tænderne?

Som regel opstår huller i tænderne ved dårlig mundhygiejne, hvor alle bakterier og madrester ikke fjernes. Den bedste løsning mod huller i tænderne er derfor daglig grundig tandbørstning og et hyppigt brug af tandtråd.

Hvad sker der hvis man ikke får behandlet huller i tænderne?

Hvis hullerne får lov til at udvikle sig, bliver de større og større, og det kan være smertefuldt. Når bakterierne helt ind til nerven, som sidder inde midt i tanden, er man nødt til at rodbehandle. Bliver hullet derimod meget stort, kan man blive nødt til at trække tanden ud

Mundhygiejne

Hvad er tandsten?

Tandsten er en almindelig, men ofte overset, tandlidelse, der kan forårsage problemer, hvis den ikke behandles. Tandsten dannes, når plak, en klæbrig film af bakterier og madrester, ikke fjernes ordentligt fra tænderne. Over tid hærder plak og bliver til tandsten, en hård, gullig eller brun substans, der sidder fast på tændernes overflade og langs tandkødet.

Tandsten er ikke kun kosmetisk generende, men det kan også føre til tandkødsbetændelse, tandtab og dårlig ånde, hvis det ikke behandles. Du kan forebygge plak og tandsted ved at børste dine tænder to gange dagligt, bruge tandtråd og ved at huske at gå til dine rutinemæssige tandlægebesøg for grundig rengøring og undersøgelse.

Hvordan fjerner man tandsten?

Tandsten, en hård belægning af mineraler, kan opstå selv med regelmæssig tandbørstning. For at reducere risikoen for tandsten anbefales det at børste tænderne grundigt to gange om dagen, bruge tandtråd dagligt og undgå tobaksprodukter.

Går du til tandlæge for at få fjernet tandsten, vil tandplejeren eller tandlægen anvende flere metoder til effektivt at fjerne tandsten. En hurtig og effektiv metode er ultralydsrensning, hvor vibrationer løsner tandsten i små stykker. Hvis tandstenen ikke fjernes fuldstændigt med ultralyd, bruger tandplejeren specialdesignede håndinstrumenter for at skånsomt fjerne resterende tandsten uden at beskadige tandemaljen eller rodoverfladerne. Efter fjernelse af tandstenen poleres tænderne for at efterlade dem glatte og rene, samtidig med at misfarvninger fra mad og drikke vil blive mindre synlige. Efter behandlingen kan tandkødet være lidt ømt.

Hvor ofte skal jeg bruge tandtråd eller tandstikker?

Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, når det kommer til deres daglige tandpleje. Generelt anbefales det at bruge tandtråd eller tandstikker to gange om dagen, men mindst én gang om dagen, ideelt set før sengetid, for at fjerne plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke altid når.

Hvorfor bruge tandtråd eller tandstikker? Fordi de fjerner madrester og plak mellem tænderne, som tandbørsten ikke altid når. Det reducerer risikoen for huller og tandkødsproblemer. Hvis man har tendens til tandkødsproblemer eller tandsten, kan det være nødvendigt at bruge dem mere hyppigt, måske endda efter hvert måltid. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Hvad skyldes dårlig ånde?

Dårlig ånde kan være en kilde til stor forlegenhed, og der kan være flere forskellige årsager til, at du lugter ud af munden, og ikke kan slippe af med den dårlige ånde. En af de mest almindelige årsager er dårlig mundhygiejne, hvor bakterier og madrester ophobes i munden og på tungen.

Tandkødsproblemer som gingivitis eller paradentose kan også forværre situationen. Tør mund, rygning, og visse fødevarer kan også bidrage til dårlig ånde. Desuden kan medicinske tilstande som sinusinfektioner eller maveproblemer spille en rolle. Hvis du sørger for at opretholde en god mundhygiejne gennem børstning, tandtråd og regelmæssige tandlægebesøg, kan du i stor grad forebygge problemer med dårlig ånde.

Narkose & bedøvelse

Hvad er forskellen på lokal bedøvelse og narkose?

Lokal bedøvelse og narkose er to forskellige metoder til at sikre, at du ikke mærker hverken smerte eller ubehag ved din tandbehandling.

Lokal bedøvelse, som anvendes ved de fleste tandbehandlinger, påvirker kun det område, hvor tandlægen arbejder. Det betyder, at du forbliver vågen og ved bevidsthed, og du føler ikke smerte.
Narkose, derimod, er en mere omfattende type af bedøvelse, hvor du bliver bedøvet helt, så du sover under behandlingen. Det er sjældnere og bruges typisk kun til mere omfattende behandlinger.

Hos Tandlægehuset Køge vælger vi den metode, der passer bedst til din behandling, så du ikke bedøves unødvendigt, men samtidig er smertedækket gennem behandlingen.

Hvor længe virker bedøvelse ved tandlægen?

Bedøvelsen, som tandlægen bruger, virker typisk i 2-5 timer, afhængig af hvilken type bedøvelse, der er anvendt, hvor meget bedøvelse, der er brugt og den behandling, du har fået. Den præcise varighed kan variere fra person til person og afhænger også af hvilket område, du er bedøvet i. Når du får lagt bedøvelsen, vil du opleve nedsat følsomhed i det område, der bliver behandlet, hvilket hjælper med til at fjerne smerter og minimere ubehag under og efter behandlingen. Hvis du har yderligere spørgsmål om bedøvelse eller oplever ubehag efter din tandlægeaftale, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.

Hvornår kan man få fuld narkose?

Fuld narkose bruges sjældent i tandbehandling, men det kan være nødvendigt i visse tilfælde. Fuld narkose overvejes typisk, hvis du som patient lider meget alvorligt af tandlægeskræk, når tandbehandlingen er meget omfattende, eller hvis du som patient har særlige medicinske tilstande, der gør, at lokalbedøvelse ikke er tilstrækkeligt.
Fuld narkose kan også være nødvendig for børn eller personer med særlige behov, som ikke kan samarbejde under behandlingen.

Vores tandlæger vil altid gennemgå alle muligheder og diskutere dem med dig, før beslutningen træffes. Sikkerheden er høj, og vi sørger for, at du er i trygge hænder gennem hele behandlingen. Hvis du har spørgsmål om narkose, er du altid velkommen til at kontakte os for en grundig rådgivning.

Parodontose

Er parodontose farligt?

Parodontose, også kendt som tandkødsbetændelse, er en almindelig tandsygdom, hvor tandkødet bliver betændt og trækker sig tilbage fra tænderne. Hvis det ikke bliver behandlet, kan parodontose føre til tandtab og andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at tage det alvorligt, da det kan forårsage skade på tandkød, knogler og tandrødder.
Tidlige symptomer inkluderer blødende tandkød og dårlig ånde. Heldigvis kan vores dygtige tandplejere styre parodontose med professionel tandrensning og god mundhygiejne. Hvis du har mistanke om parodontose, bør du kontakte din tandlægeklinik for at undgå alvorlige komplikationer.

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge parodontose?

Parodontose, eller tandkødsbetændelse, er en almindelig tandlidelse, som rammer rigtig mange danskere, men det er muligt i stor grad selv at gøre noget for at forebygge. Børst dine tænder grundigt mindst to gange om dagen, gerne efter hvert måltid, for at fjerne plak og bakterier, der kan føre til tandkødsbetændelse. Rens mellemrummene mellem tænderne dagligt for at fjerne plak og madrester, som tandbørsten ikke altid kan nå. Gå til tandlægeundersøgelser så ofte, som din tandlæge vurderer, det er nødvendigt. Din tandlæge kan opdage tidlige tegn på parodontose og give råd om forebyggende tiltag.

Undgå rygning, da det øger risikoen for tandkødsproblemer betydeligt. Spis en sund kost rig på frugt, grøntsager og begræns sukkerindtaget. Hold øje med symptomerne på tandkødsbetændelse, såsom blødende tandkød, hævelse eller ømhed.

Hvordan behandles parodontose?

Behandling af parodontose er afgørende for at bevare tandens sundhed. Hos Tandlægehuset Køge tilbyder vi omhyggelig behandling, der normalt involverer følgende trin:

  1. Forundersøgelse: Vi undersøger omfanget af parodontosen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget røntgenbilleder.
  2. Grundig tandrensning: Plak og tandsten fjernes fra tandoverflader og under tandkødet af vores dygtige tandplejere.
  3. Er tandkødslommerne meget betændte, kan det være nødvendigt at bruge bedøvelse for at komme betændelsen til livs
  4. Er tilstanden meget kritisk, kan det være nødvendigt, at tandlægen opererer.

Behandlingen kan variere fra patient til patient, men vi står klar til at hjælpe dig med at genvinde et sundt tandkød og bevare smilets skønhed.

Hvordan opstår parodontose?

Parodontose, også kaldet parodontitis eller i folkemunde ”de løse tænders syge”, udvikler sig typisk gradvist som følge af dårlig mundhygiejne. Plak, der er en klæbrig bakteriefilm, ophobes på tænderne og langs tandkødet, hvis det ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og med brug af tandtråd. Over tid kan denne plak mineralisere og danne tandsten, som irriterer tandkødet og forårsager betændelse. Det fører til tandkødets tilbagetrækning, dannelse af tandlommer og ødelæggelse af tandkød og knoglevæv.
Du har større risiko for at udvikle parodontose, hvis du er ryger, er stresset da stress svækker dit immunforsvar, hvis dine forældre har parodontose, eller hvis du ikke husker at børste tænder to gange dagligt. Regelmæssige tandlægebesøg og god mundhygiejne er afgørende for at forebygge og behandle parodontose.

Plastfyldninger

Hvad er flerfladet plastfyldning?

En flerfladet plastfyldning betyder, at der laves en fyldning på to eller flere flader af tanden. Hvis tanden er meget beskadiget, kan der ofte være nødt til at lave fyldningen på mange af tandens flader, så fyldningen giver det bedste resultat.

Hvad koster plastfyldning?

Alt afhængigt af hvor mange flader, fyldningen skal fylde, og hvilken type tand den skal laves på, kan prisen variere mellem omkring 700,- kr. til 2.200,- kr.

Hvor længe holder plastfyldning?

Generelt siges det, at en plastfyldning kan holde mellem 1 og 15 år og i gennemsnit 7-8 år. Fyldningens levetid kommer både an på, hvor god en mundhygiejne man holder, og hvor stor fyldningen er.

Rodbehandlinger

Er en rodbehandling smertefuld

En rodbehandling er generelt ikke smertefuld – men det er smertefuldt at have behov for en rodbehandling, da roden kan være øm og betændt. Moderne teknikker og bedøvelse gør det muligt for tandlæger at udføre rodbehandlingen smertefrit. Først bedøver tandlægen det berørte område for at fjerne eller minimere smerten så meget som muligt. Derefter fjernes det inficerede væv fra tandens rod, hvilket normalt lindrer smerten, der var forårsaget af infektionen.
Efterfølgende kan der være lidt ømhed i et par dage, men det kan normalt lindres med almindelig smertestillende medicin. 

Hvordan rodbehandles en tand?

En rodbehandling er en procedure, der udføres for at redde en tandrod, der er alvorligt beskadiget eller inficeret. Tandlægen bedøver det berørte område for at sikre, at du ikke føler smerte under behandlingen. Derefter lægges en gummimembran omkring tanden, så der ikke kommer bakterier ned til roden. Området skylles med rensevæske, og det inficerede eller døde nervevæv fjernes fra tandens rod/rødder. Efter rengøring og desinfektion af rødderne fylder tandlægen de rengjorte rodkanaler med et fyldningsmateriale og forsegler tanden for at forhindre yderligere infektion. Til sidst laves en plastfyldning. Vi anbefaler altid en krone efter en rodbehandling. Dog hyppigst først efter en observationsperiode på 3-12 måneder.

Hvornår rodbehandler man en tand?

En tand rodbehandles, når det indre nervevæv er inficeret, beskadiget eller dødt. Det kan skyldes dyb karies, traumer, eller gentagne behandlinger på samme tand. Symptomerne på en inficering inkluderer alvorlig tandpine, hævelse og følsomhed over for varme eller kolde drikkevarer. Ved disse tegn bør du søge tandlægehjælp.
En rodbehandling er afgørende for at bevare din tand og forhindre yderligere spredning af infektionen.

Hvor lang tid tager en rodbehandling?

Det varierer fra patient til patient, hvor lang tid en rodbehandling tager, da det afhænger af antallet af rødder og infektionens omfang. Generelt kan en standard rodbehandling tage mellem 1 til 2 timer. Det inkluderer forberedelse, bedøvelse, fjernelse af det inficerede væv, rengøring af rødderne, fyldning med rodfyldningsmateriale. I nogle tilfælde, særligt hvis den inficerede tand har flere rødder, kan rodbehandlingen tage længere tid.

Må gravide blive rodbehandlet?

Ja, gravide kan godt få udført rodbehandling, men der er nogle særlige hensyn, vi tager.
Hos Tandlægehuset Køge prioriterer vi både din og dit barns sikkerhed. Hvis du er gravid og har behov for rodbehandling, vil vi gerne sikre, at behandlingen foregår på den mest skånsomme og sikre måde. Vi anbefaler, at du informerer os om din graviditet, så vi kan tilpasse behandlingen efter din situation. Desuden vil vi undgå at udføre ikke-akutte tandbehandlinger i det første og sidste trimester af graviditeten, medmindre det er absolut nødvendigt. Vores tandlæger er trænede i at håndtere behandlinger under graviditet, så du kan føle dig tryg hos os.

Tandbroer

Hvad er en tandbro?

En tandbro er et permanent implantat, der bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Den består typisk af to eller flere tandkroner, der fungerer som bropiller, og en eller flere kunstige tænder, der laver en bro over mellemrummet, hvor der mangler en eller flere tænder. En tandbro består af en række kunstige tænder, der er fastgjort til en metal- eller keramisk ramme og limes fast til de omkringsiddende tænder. Tandbroen forbedrer ikke kun udseendet af dine tænder ved at fylde huller i tandrækken, men den genopretter også funktionen af at tygge og tale korrekt. Der findes forskellige typer tandbroer afhængigt af de individuelle behov og præferencer.

Tandbyld

Hvad er symptomerne på en tandbyld?

En tandbyld er en smertefuld infektion, der ofte opstår omkring tandens rod eller rodspids. Symptomerne på en tandbyld er:

  • Intens tandpine: Smerten kan være konstant eller komme i bølger og kan stråle ud til kæben, øret eller halsen.
  • Hævelse: Området omkring tanden kan være hævet og føles ømt.
  • Rødme: Tandkødet omkring den berørte tand kan være rødt og betændt.
  • Feber: En tandbyld kan føre til høj feber og en generel følelse af utilpashed.
  • Pus: Der kan være en mærkbar ophobning af pus, som nogle gange kan dræne fra området, og som giver en dårlig smag i munden.

Hvis du oplever disse symptomer, bør du søge tandlægehjælp hurtigst muligt for at få en korrekt diagnose og behandling.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en tandbyld?

Hvis du har mistanke om, at du har en tandbyld, er det vigtigt, at du søger tandlægehjælp så hurtigt som muligt.
En tandbyld opstår som en følge af en infektion omkring en tand og den kan forårsage smerte, hævelse og rødme. Før du når til tandlægen, kan du lindre ubehaget ved at skylle munden med saltvand eller klorhexidin og tage smertestillende medicin fra håndkøb.

Undgå at trykke på bylden eller tage antibiotika uden rådgivning fra en sundhedsprofessionel. Din tandlæge vil kunne vurdere situationen og anbefale den rette behandling, som kan inkludere dræning af bylden, tandrodsrensning eller rodbehandling. Hvis du har mistanke om en tandbyld, hvis du har spørgsmål eller behov for akut hjælp, så kontakt os gerne.

Tandkrone

Hvad er en tandkrone?

En tandkrone er en tandprotese, der anvendes til at dække en beskadiget eller svækket tand. Den fungerer som en erstatning for den synlige del af tanden og genopretter dens form, styrke og funktion. Kronebehandlinger udføres ofte, når en tand er alvorligt beskadiget af karies, traume eller slid. Materialerne til tandkroner varierer, herunder porcelæn, metal og keramik, og de vælges ud fra de individuelle behov og udseendemæssige præferencer.

Processen indebærer typisk to besøg hos tandlægen, hvor der til det først besøg tages et aftryk af tanden og en midlertidig krone placeres. Ved det andet besøg fjernes den midlertidige krone og den endelige krone fastgøres permanent.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har knækket en tand?

Selvom det kan gøre ondt at knække en tand, er det ikke altid tilfældet. Nogle gange kan en knækket tand være smertefri, men det betyder ikke, at problemet bør ignoreres.

Først og fremmest skal du kontakte din tandlæge så hurtigt som muligt for at få en vurdering af skaden. I mellemtiden kan du skylle munden forsigtigt med vand og undgå at tygge på den beskadigede tand. Hvis der er smerter, kan du tage smertestillende medicin. Prøv også at undgå varme eller kolde drikke, da det kan forværre smerten.

Selvom det kan være fristende at forsøge at reparere tanden derhjemme, bør du undgå at gøre det. Brug af hjemmemidler eller forsøg på at lime tanden sammen kan føre til yderligere skader eller infektioner.

Andet

Hvad er symptomerne på en død tand?

En død tand betyder, at tandens nerve og blodkar i rodkanalen dør. Symptomerne kan variere, men nogle almindelige tegn inkluderer:

  • Ingen smerter: Mange mærker ofte ikke noget til det i starten, når tandnerverne dør, og tanden er følelsesløs. Smerter kommer dog ofte senere.
  • Farveændring: Tandens farve kan ændre sig til grå eller brun.
  • Betændelse: Der kommer betændelse omkring rodspidsen, som kan tømmes ud i munden som en tandbyld. En tandbyld føles som en blød hævelse omkring eller ud for tanden.

Hvis du oplever nogen af disse symptomer, anbefaler vi altid, at du søger tandlægebehandling hurtigt for at undgå yderligere komplikationer.

Hvorfor er min kæbe øm, når jeg bider sammen?

En almindelig årsag til ømhed omkring kæbeleddet er tænderskæren eller tandpres, hvor du ubevidst presser dine tænder sammen, eller skærer dem mod hinanden, især om natten. Det kan belaste kæbemusklerne og forårsage smerte.

Stress er en hyppig årsag til dette.

Andre mulige årsager inkluderer tandproblemer, såsom tandbylder eller slidte tænder, eller problemer med selve kæbeleddet, f.eks. slidgigt.

Hvis du oplever vedvarende smerte eller ubehag, er du altid velkommen til at kontakte Tandlægehuset Køge for en grundig vurdering og passende behandling. Vi kan hjælpe med at identificere årsagen og finde løsninger, der kan lindre din smerte.

Hvorfor er min tand øm efter et slag?

Ømhed i tanden efter et slag kan skyldes flere ting. Først og fremmest kan et slag forårsage skader på tandens nerver, som hedder pulpa, hvilket resulterer i smerte og følsomhed og efter et stykke tid, ende med betændelse og hævelse
Det er også muligt, at slaget har påvirket tandens rod eller knoglevæv omkring tanden, hvilket kan bidrage til ubehaget.
Det er derfor vigtigt, at du får en grundig undersøgelse af din tandlæge for at vurdere skadens omfang og forhindre eventuelle komplikationer, såsom infektion eller langvarige problemer med tanden, der i sidste ende kan resultere i, at tanden skal fjernes.

Hvordan kan man lindre tandpine?

Tandpine kan være meget ubehageligt, men der er flere måder at lindre smerten på.

Hvis du har ondt fra dine visdomstænder, kan du prøve at skylle munden med saltvand eller klorhexidin, hvilket kan reducere inflammation og rense området.

Smertestillende midler i håndkøb kan også være effektive.

Undgå meget varme eller kolde drikke- eller fødevarer, da det kan forværre smerten. Du kan også prøve at lægge et koldt omslag på kinden. Brug af tandpasta til følsomme tænder kan hjælpe, hvis smerten skyldes sensitive tænder.

Hvis du over længere tid oplever tandpine, så er det altid vigtigt at kontakte din tandlæge, da det kan være et symptom for et underliggende problem, som f.eks. huller i tænderne, betændelse i tandkødet eller lignende, der kan udvikle sig til større komplikationer.