Ofte stillede spørgsmål

Hvis hullerne får lov til at udvikle sig, bliver de større og større, og det kan være smertefuldt. Når bakterierne helt ind til nerven, som sidder inde midt i tanden, er man nødt til at rodbehandle. Bliver hullet derimod meget stort, kan man blive nødt til at trække tanden ud

Det er ikke altid, man kan mærke selve hullet med hverken finger eller tunge. Nogle gange kan man mærke en smerte, når man enten spiser noget surt, koldt eller varmt, eller når man rammer hullet ved tandbørstning. Ofte kan man dog ikke mærke, at man har huller i tænderne.

Det er ikke altid muligt at se huller med det blotte øje, og derfor kan røntgenbilleder være et godt hjælpemiddel til dette. Caries kan somme tider vise sig som mørkere pletter omkring tændernes tyggeflader eller som hvidere pletter nær tandkødet.

Som regel opstår huller i tænderne ved dårlig mundhygiejne, hvor alle bakterier og madrester ikke fjernes. Den bedste løsning mod huller i tænderne er derfor daglig grundig tandbørstning og et hyppigt brug af tandtråd.

Nej, du kan ikke børste et hul i tanden væk, når først det er dannet. Et hul, også kaldet caries, opstår, når bakterier nedbryder tandemaljen og skaber en egentlig skade i tanden. Hvis emaljen er brudt, kan tandbørstning ikke reparere skaden – her kræves en behandling hos tandlægen.

Du kan imidlertid forebygge, at hullet bliver værre. God mundhygiejne med daglig tandbørstning, brug af fluortandpasta og tandtråd hjælper med at bremse udviklingen af caries i de tidlige stadier. Hvis et begyndende hul opdages i tide, kan fluorbehandling hos tandlægen styrke emaljen og forhindre, at det udvikler sig.

Det anbefales at bruge tandtråd før tandbørstning. Når du starter med tandtråd, fjerner du nemlig madrester og plak mellem tænderne, hvilket gør det lettere for fluoren i tandpastaen at trænge ind og beskytte tænderne bedre.

Hvis du bruger tandtråd efter tandbørstning, risikerer du derimod, at de bakterier, du løsner, bliver siddende i munden, fordi du ikke længere har tandpastaens rensende effekt.

Den korrekte teknik er vigtig: Brug omkring 30 cm tandtråd, bevæg den forsigtigt op og ned mellem tænderne, og sørg for at komme under tandkødsranden uden at skade vævet.

Kombinationen af tandtråd og grundig tandbørstning hjælper med at forebygge huller, tandkødsbetændelse og dårlig ånde. Hvis du har svært ved at bruge almindelig tandtråd, kan mellemrumsbørster eller vandtråd være gode alternativer.

Tandsten er en almindelig, men ofte overset, tandlidelse, der kan forårsage problemer, hvis den ikke behandles. Tandsten dannes, når plak, en klæbrig film af bakterier og madrester, ikke fjernes ordentligt fra tænderne. Over tid hærder plak og bliver til tandsten, en hård, gullig eller brun substans, der sidder fast på tændernes overflade og langs tandkødet.

Tandsten er ikke kun kosmetisk generende, men det kan også føre til tandkødsbetændelse, tandtab og dårlig ånde, hvis det ikke behandles. Du kan forebygge plak og tandsted ved at børste dine tænder to gange dagligt, bruge tandtråd og ved at huske at gå til dine rutinemæssige tandlægebesøg for grundig rengøring og undersøgelse.

God mundhygiejne handler helt grundlæggende om at holde tænder, tandkød og mund fri for bakterieophobninger, plak og sygdomme. For at opretholde tændernes sundhed anbefaler vi, at du har en rutine med grundig tandbørstning to gange dagligt med en fluorholdig tandpasta. Derudover er det vigtigt at bruge tandtråd eller mellemrumsbørster for at fjerne madrester og plak mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå.

En sund kost spiller ligeledes en rolle i god mundhygiejne. Begræns sukkerholdige og syreholdige fødevarer, da de øger risikoen for huller og syreskader. Regelmæssige tandlægebesøg, mindst én gang om året, sikrer tidlig opdagelse af problemer som huller, tandkødsbetændelse eller andre mundsygdomme.

Dårlig ånde kan være en kilde til stor forlegenhed, og der kan være flere forskellige årsager til, at du lugter ud af munden, og ikke kan slippe af med den dårlige ånde. En af de mest almindelige årsager er dårlig mundhygiejne, hvor bakterier og madrester ophobes i munden og på tungen.

Tandkødsproblemer som gingivitis eller paradentose kan også forværre situationen. Tør mund, rygning, og visse fødevarer kan også bidrage til dårlig ånde. Desuden kan medicinske tilstande som sinusinfektioner eller maveproblemer spille en rolle. Hvis du sørger for at opretholde en god mundhygiejne gennem børstning, tandtråd og regelmæssige tandlægebesøg, kan du i stor grad forebygge problemer med dårlig ånde.

Tandsten, en hård belægning af mineraler, kan opstå selv med regelmæssig tandbørstning. For at reducere risikoen for tandsten anbefales det at børste tænderne grundigt to gange om dagen, bruge tandtråd dagligt og undgå tobaksprodukter.

Går du til tandlæge for at få fjernet tandsten, vil tandplejeren eller tandlægen anvende flere metoder til effektivt at fjerne tandsten. En hurtig og effektiv metode er ultralydsrensning, hvor vibrationer løsner tandsten i små stykker. Hvis tandstenen ikke fjernes fuldstændigt med ultralyd, bruger tandplejeren specialdesignede håndinstrumenter for at skånsomt fjerne resterende tandsten uden at beskadige tandemaljen eller rodoverfladerne. Efter fjernelse af tandstenen poleres tænderne for at efterlade dem glatte og rene, samtidig med at misfarvninger fra mad og drikke vil blive mindre synlige. Efter behandlingen kan tandkødet være lidt ømt.

Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, når det kommer til deres daglige tandpleje. Generelt anbefales det at bruge tandtråd eller tandstikker to gange om dagen, men mindst én gang om dagen, ideelt set før sengetid, for at fjerne plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke altid når.

Hvorfor bruge tandtråd eller tandstikker? Fordi de fjerner madrester og plak mellem tænderne, som tandbørsten ikke altid når. Det reducerer risikoen for huller og tandkødsproblemer. Hvis man har tendens til tandkødsproblemer eller tandsten, kan det være nødvendigt at bruge dem mere hyppigt, måske endda efter hvert måltid. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Lokal bedøvelse og narkose er to forskellige metoder til at sikre, at du ikke mærker hverken smerte eller ubehag ved din tandbehandling.

Lokal bedøvelse, som anvendes ved de fleste tandbehandlinger, påvirker kun det område, hvor tandlægen arbejder. Det betyder, at du forbliver vågen og ved bevidsthed, og du føler ikke smerte.
Narkose, derimod, er en mere omfattende type af bedøvelse, hvor du bliver bedøvet helt, så du sover under behandlingen. Det er sjældnere og bruges typisk kun til mere omfattende behandlinger.

Hos Tandlægehuset Køge vælger vi den metode, der passer bedst til din behandling, så du ikke bedøves unødvendigt, men samtidig er smertedækket gennem behandlingen.

Bedøvelsen, som tandlægen bruger, virker typisk i 2-5 timer, afhængig af hvilken type bedøvelse, der er anvendt, hvor meget bedøvelse, der er brugt og den behandling, du har fået. Den præcise varighed kan variere fra person til person og afhænger også af hvilket område, du er bedøvet i. Når du får lagt bedøvelsen, vil du opleve nedsat følsomhed i det område, der bliver behandlet, hvilket hjælper med til at fjerne smerter og minimere ubehag under og efter behandlingen. Hvis du har yderligere spørgsmål om bedøvelse eller oplever ubehag efter din tandlægeaftale, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.

Fuld narkose bruges sjældent i tandbehandling, men det kan være nødvendigt i visse tilfælde. Fuld narkose overvejes typisk, hvis du som patient lider meget alvorligt af tandlægeskræk, når tandbehandlingen er meget omfattende, eller hvis du som patient har særlige medicinske tilstande, der gør, at lokalbedøvelse ikke er tilstrækkeligt.
Fuld narkose kan også være nødvendig for børn eller personer med særlige behov, som ikke kan samarbejde under behandlingen.

Vores tandlæger vil altid gennemgå alle muligheder og diskutere dem med dig, før beslutningen træffes. Sikkerheden er høj, og vi sørger for, at du er i trygge hænder gennem hele behandlingen. Hvis du har spørgsmål om narkose, er du altid velkommen til at kontakte os for en grundig rådgivning.

Tandsten er forkalket plak, der sætter sig fast på tænderne, hvorfor det ikke kan fjernes med almindelig tandbørstning. Hvis plak ikke fjernes i tide, bliver det hårdt og kræver behandling.

Mange forsøger at fjerne tandsten selv ved at skrabe på tænderne med skarpe genstande, men det frarådes kraftigt! Du risikerer at beskadige tandemaljen eller skubbe tandkødet tilbage, hvilket kan føre til betændelse og øget risiko for parodontitis.

Den bedste måde at forebygge tandsten på er at børste tænderne grundigt to gange dagligt, bruge tandtråd og skylle med mundskyl. Regelmæssige tandrensninger hos tandlægen sikrer, at eventuel tandsten fjernes sikkert og skånsomt.

Har du allerede tandsten, anbefaler vi, at du får en professionel rensning hos os. Vi har rette udstyr og ekspertisen til at fjerne plak uden at skade dine tænder.

Ja, tandsten kan være skadeligt for dine tænder og dit tandkød, hvis det ikke fjernes regelmæssigt. Tandsten dannes, når plak hærder på tænderne – og det giver grobund for flere bakterier, der kan føre til betændelse i tandkødet (gingivitis). Hvis det ikke behandles i tide, kan det udvikle sig til parodontitis, en mere alvorlig tandkødssygdom, der kan resultere i løse tænder og i værste fald tandtab.

Tandsten kan desuden misfarve tænderne, da det let optager farvestoffer fra mad, drikke og tobak. Det kan ikke fjernes med almindelig tandbørstning, men kræver professionel rensning hos tandlægen eller tandplejeren.

For at forebygge tandsten anbefales det at børste tænder grundigt to gange dagligt, bruge tandtråd og få regelmæssige tandeftersyn. Jo bedre mundhygiejne, desto mindre risiko for tandstensdannelse og tandkødsproblemer.

Parodontose, også kendt som tandkødsbetændelse, er en almindelig tandsygdom, hvor tandkødet bliver betændt og trækker sig tilbage fra tænderne. Hvis det ikke bliver behandlet, kan parodontose føre til tandtab og andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at tage det alvorligt, da det kan forårsage skade på tandkød, knogler og tandrødder.
Tidlige symptomer inkluderer blødende tandkød og dårlig ånde. Heldigvis kan vores dygtige tandplejere styre parodontose med professionel tandrensning og god mundhygiejne. Hvis du har mistanke om parodontose, bør du kontakte din tandlægeklinik for at undgå alvorlige komplikationer.

Parodontose, eller tandkødsbetændelse, er en almindelig tandlidelse, som rammer rigtig mange danskere, men det er muligt i stor grad selv at gøre noget for at forebygge. Børst dine tænder grundigt mindst to gange om dagen, gerne efter hvert måltid, for at fjerne plak og bakterier, der kan føre til tandkødsbetændelse. Rens mellemrummene mellem tænderne dagligt for at fjerne plak og madrester, som tandbørsten ikke altid kan nå. Gå til tandlægeundersøgelser så ofte, som din tandlæge vurderer, det er nødvendigt. Din tandlæge kan opdage tidlige tegn på parodontose og give råd om forebyggende tiltag.

Undgå rygning, da det øger risikoen for tandkødsproblemer betydeligt. Spis en sund kost rig på frugt, grøntsager og begræns sukkerindtaget. Hold øje med symptomerne på tandkødsbetændelse, såsom blødende tandkød, hævelse eller ømhed.

Behandling af parodontose er afgørende for at bevare tandens sundhed. Hos Tandlægehuset Køge tilbyder vi omhyggelig behandling, der normalt involverer følgende trin:

1. Forundersøgelse: Vi undersøger omfanget af parodontosen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget røntgenbilleder.
2. Grundig tandrensning: Plak og tandsten fjernes fra tandoverflader og under tandkødet af vores dygtige tandplejere.
3. Er tandkødslommerne meget betændte, kan det være nødvendigt at bruge bedøvelse for at komme betændelsen til livs
4. Er tilstanden meget kritisk, kan det være nødvendigt, at tandlægen opererer.

Behandlingen kan variere fra patient til patient, men vi står klar til at hjælpe dig med at genvinde et sundt tandkød og bevare smilets skønhed.

Parodontose, også kaldet parodontitis eller i folkemunde ”de løse tænders syge”, udvikler sig typisk gradvist som følge af dårlig mundhygiejne. Plak, der er en klæbrig bakteriefilm, ophobes på tænderne og langs tandkødet, hvis det ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og med brug af tandtråd. Over tid kan denne plak mineralisere og danne tandsten, som irriterer tandkødet og forårsager betændelse. Det fører til tandkødets tilbagetrækning, dannelse af tandlommer og ødelæggelse af tandkød og knoglevæv.
Du har større risiko for at udvikle parodontose, hvis du er ryger, er stresset da stress svækker dit immunforsvar, hvis dine forældre har parodontose, eller hvis du ikke husker at børste tænder to gange dagligt. Regelmæssige tandlægebesøg og god mundhygiejne er afgørende for at forebygge og behandle parodontose.

En flerfladet plastfyldning betyder, at der laves en fyldning på to eller flere flader af tanden. Hvis tanden er meget beskadiget, kan der ofte være nødt til at lave fyldningen på mange af tandens flader, så fyldningen giver det bedste resultat.

Alt afhængigt af hvor mange flader, fyldningen skal fylde, og hvilken type tand den skal laves på, kan prisen variere mellem omkring 700,- kr. til 2.200,- kr.

Generelt siges det, at en plastfyldning kan holde mellem 1 og 15 år og i gennemsnit 7-8 år. Fyldningens levetid kommer både an på, hvor god en mundhygiejne man holder, og hvor stor fyldningen er.

Det er helt normalt at opleve ømhed eller lette smerter i en tand efter en fyldning. Typisk varer ømheden mellem et par dage og op til et par uger – afhængigt af fyldningens størrelse, placering og hvor tæt den er på tandens nerve.

I de første dage kan tanden være ekstra følsom over for varme, kulde og tryk. Hvis fyldningen er dyb, kan nerven have brug for lidt tid til at tilpasse sig, hvilket kan forlænge ømheden. For at mindske ubehag kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin og undgå meget kolde eller varme drikke i de første dage. 

Smerterne bør aftage gradvist. Hvis du oplever vedvarende eller stærke smerter i mere end to uger, eller hvis du har problemer med at tygge, kan det være tegn på, at fyldningen skal justeres. I så fald bør du kontakte din tandlæge for en vurdering.

En rodbehandling er generelt ikke smertefuld – men det er smertefuldt at have behov for en rodbehandling, da roden kan være øm og betændt. Moderne teknikker og bedøvelse gør det muligt for tandlæger at udføre rodbehandlingen smertefrit. Først bedøver tandlægen det berørte område for at fjerne eller minimere smerten så meget som muligt. Derefter fjernes det inficerede væv fra tandens rod, hvilket normalt lindrer smerten, der var forårsaget af infektionen.
Efterfølgende kan der være lidt ømhed i et par dage, men det kan normalt lindres med almindelig smertestillende medicin. 

En rodbehandling er en procedure, der udføres for at redde en tandrod, der er alvorligt beskadiget eller inficeret. Tandlægen bedøver det berørte område for at sikre, at du ikke føler smerte under behandlingen. Derefter lægges en gummimembran omkring tanden, så der ikke kommer bakterier ned til roden. Området skylles med rensevæske, og det inficerede eller døde nervevæv fjernes fra tandens rod/rødder. Efter rengøring og desinfektion af rødderne fylder tandlægen de rengjorte rodkanaler med et fyldningsmateriale og forsegler tanden for at forhindre yderligere infektion. Til sidst laves en plastfyldning. Vi anbefaler altid en krone efter en rodbehandling. Dog hyppigst først efter en observationsperiode på 3-12 måneder.

En tand rodbehandles, når det indre nervevæv er inficeret, beskadiget eller dødt. Det kan skyldes dyb karies, traumer, eller gentagne behandlinger på samme tand. Symptomerne på en inficering inkluderer alvorlig tandpine, hævelse og følsomhed over for varme eller kolde drikkevarer. Ved disse tegn bør du søge tandlægehjælp.
En rodbehandling er afgørende for at bevare din tand og forhindre yderligere spredning af infektionen.

Det varierer fra patient til patient, hvor lang tid en rodbehandling tager, da det afhænger af antallet af rødder og infektionens omfang. Generelt kan en standard rodbehandling tage mellem 1 til 2 timer. Det inkluderer forberedelse, bedøvelse, fjernelse af det inficerede væv, rengøring af rødderne, fyldning med rodfyldningsmateriale. I nogle tilfælde, særligt hvis den inficerede tand har flere rødder, kan rodbehandlingen tage længere tid.

Efter en rodbehandling er det normalt at opleve ømhed og lette smerter i området i nogle dage. De fleste mærker en forbedring inden for 3-5 dage, men i nogle tilfælde kan ømheden vare op til to uger.

Smerterne skyldes typisk irritation i vævet omkring tanden efter behandlingen. Smertestillende håndkøbsmedicin som ibuprofen eller paracetamol kan hjælpe, hvis der er behov for det. For at fremme helingen er det en god idé at undgå at tygge hårdt på tanden i de første dage efter behandlingen.

Hvis smerten forværres, eller hvis den varer mere end to uger, kan det være tegn på en betændelsesreaktion eller andre komplikationer. I så fald bør du kontakte din tandlæge for en vurdering.

Ja, gravide kan godt få udført rodbehandling, men der er nogle særlige hensyn, vi tager.
Hos Tandlægehuset Køge prioriterer vi både din og dit barns sikkerhed. Hvis du er gravid og har behov for rodbehandling, vil vi gerne sikre, at behandlingen foregår på den mest skånsomme og sikre måde. Vi anbefaler, at du informerer os om din graviditet, så vi kan tilpasse behandlingen efter din situation. Desuden vil vi undgå at udføre ikke-akutte tandbehandlinger i det første og sidste trimester af graviditeten, medmindre det er absolut nødvendigt. Vores tandlæger er trænede i at håndtere behandlinger under graviditet, så du kan føle dig tryg hos os.

En tandbro er et permanent implantat, der bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Den består typisk af to eller flere tandkroner, der fungerer som bropiller, og en eller flere kunstige tænder, der laver en bro over mellemrummet, hvor der mangler en eller flere tænder. En tandbro består af en række kunstige tænder, der er fastgjort til en metal- eller keramisk ramme og limes fast til de omkringsiddende tænder. Tandbroen forbedrer ikke kun udseendet af dine tænder ved at fylde huller i tandrækken, men den genopretter også funktionen af at tygge og tale korrekt. Der findes forskellige typer tandbroer afhængigt af de individuelle behov og præferencer.

En tandbyld er en smertefuld infektion, der ofte opstår omkring tandens rod eller rodspids. Symptomerne på en tandbyld er:

• Intens tandpine: Smerten kan være konstant eller komme i bølger og kan stråle ud til kæben, øret eller halsen.
• Hævelse: Området omkring tanden kan være hævet og føles ømt.
• Rødme: Tandkødet omkring den berørte tand kan være rødt og betændt.
• Feber: En tandbyld kan føre til høj feber og en generel følelse af utilpashed.
• Pus: Der kan være en mærkbar ophobning af pus, som nogle gange kan dræne fra området, og som giver en dårlig smag i munden.

Hvis du oplever disse symptomer, bør du søge tandlægehjælp hurtigst muligt for at få en korrekt diagnose og behandling.

Hvis du har mistanke om, at du har en tandbyld, er det vigtigt, at du søger tandlægehjælp så hurtigt som muligt.
En tandbyld opstår som en følge af en infektion omkring en tand og den kan forårsage smerte, hævelse og rødme. Før du når til tandlægen, kan du lindre ubehaget ved at skylle munden med saltvand eller klorhexidin og tage smertestillende medicin fra håndkøb.

Undgå at trykke på bylden eller tage antibiotika uden rådgivning fra en sundhedsprofessionel. Din tandlæge vil kunne vurdere situationen og anbefale den rette behandling, som kan inkludere dræning af bylden, tandrodsrensning eller rodbehandling. Hvis du har mistanke om en tandbyld, hvis du har spørgsmål eller behov for akut hjælp, så kontakt os gerne.

Nej, en tandbyld går ikke væk af sig selv. En tandbyld er en betændelsestilstand, der opstår på grund af en bakteriel infektion – ofte som følge af et ubehandlet hul i tanden, en tandfraktur eller en betændt tandrod. Hvis den ikke behandles, kan infektionen sprede sig til kæben, ansigtet eller endda blodbanen.

Symptomerne kan variere, men omfatter typisk hævelse, smerte, rødme og muligvis feber. Nogle gange kan bylden tømme sig selv, hvilket kan lindre smerten midlertidigt, men infektionen forsvinder ikke uden behandling. Det er derfor vigtigt at opsøge en tandlæge hurtigst muligt, hvis du har mistanke om en tandbyld. Behandlingen kan omfatte dræning af bylden, rodbehandling eller i værste fald tandudtrækning. Antibiotika kan være nødvendigt ved alvorlige infektioner, men løser ikke selve årsagen.

En tandkrone er en tandprotese, der anvendes til at dække en beskadiget eller svækket tand. Den fungerer som en erstatning for den synlige del af tanden og genopretter dens form, styrke og funktion. Kronebehandlinger udføres ofte, når en tand er alvorligt beskadiget af karies, traume eller slid. Materialerne til tandkroner varierer, herunder porcelæn, metal og keramik, og de vælges ud fra de individuelle behov og udseendemæssige præferencer.

Processen indebærer typisk to besøg hos tandlægen, hvor der til det først besøg tages et aftryk af tanden og en midlertidig krone placeres. Ved det andet besøg fjernes den midlertidige krone og den endelige krone fastgøres permanent.

Selvom det kan gøre ondt at knække en tand, er det ikke altid tilfældet. Nogle gange kan en knækket tand være smertefri, men det betyder ikke, at problemet bør ignoreres.

Først og fremmest skal du kontakte din tandlæge så hurtigt som muligt for at få en vurdering af skaden. I mellemtiden kan du skylle munden forsigtigt med vand og undgå at tygge på den beskadigede tand. Hvis der er smerter, kan du tage smertestillende medicin. Prøv også at undgå varme eller kolde drikke, da det kan forværre smerten.

Selvom det kan være fristende at forsøge at reparere tanden derhjemme, bør du undgå at gøre det. Brug af hjemmemidler eller forsøg på at lime tanden sammen kan føre til yderligere skader eller infektioner.

Den bedste tandkrone afhænger af dine behov, da forskellige materialer har forskellige fordele.

• Porcelænskroner ligner naturlige tænder og er ideelle til fortænder, hvor æstetik er vigtig.
• Zirkoniumkroner er både stærke og naturlige i udseendet, hvilket gør dem velegnede til både for- og kindtænder.
• Metalkeramiske kroner kombinerer metal og porcelæn. Det giver en god balance mellem styrke og udseende – ofte brugt på kindtænder.
• Guldkroner er holdbare og skånsomme mod nabotænder, men de skiller sig visuelt ud.

Valget af tandkrone afhænger af faktorer som f.eks. placering i munden, tyggebelastning og personlige præferencer. Som din tandlæge vil vi rådgive dig om den bedste løsning baseret på din situation.

En død tand betyder, at tandens nerve og blodkar i rodkanalen dør. Symptomerne kan variere, men nogle almindelige tegn inkluderer:

• Ingen smerter: Mange mærker ofte ikke noget til det i starten, når tandnerverne dør, og tanden er følelsesløs. Smerter kommer dog ofte senere.
• Farveændring: Tandens farve kan ændre sig til grå eller brun.
• Betændelse: Der kommer betændelse omkring rodspidsen, som kan tømmes ud i munden som en tandbyld. En tandbyld føles som en blød hævelse omkring eller ud for tanden.

Hvis du oplever nogen af disse symptomer, anbefaler vi altid, at du søger tandlægebehandling hurtigt for at undgå yderligere komplikationer.

En almindelig årsag til ømhed omkring kæbeleddet er tænderskæren eller tandpres, hvor du ubevidst presser dine tænder sammen, eller skærer dem mod hinanden, især om natten. Det kan belaste kæbemusklerne og forårsage smerte.

Stress er en hyppig årsag til dette.

Andre mulige årsager inkluderer tandproblemer, såsom tandbylder eller slidte tænder, eller problemer med selve kæbeleddet, f.eks. slidgigt.

Hvis du oplever vedvarende smerte eller ubehag, er du altid velkommen til at kontakte Tandlægehuset Køge for en grundig vurdering og passende behandling. Vi kan hjælpe med at identificere årsagen og finde løsninger, der kan lindre din smerte.

Ømhed i tanden efter et slag kan skyldes flere ting. Først og fremmest kan et slag forårsage skader på tandens nerver, som hedder pulpa, hvilket resulterer i smerte og følsomhed og efter et stykke tid, ende med betændelse og hævelse
Det er også muligt, at slaget har påvirket tandens rod eller knoglevæv omkring tanden, hvilket kan bidrage til ubehaget.
Det er derfor vigtigt, at du får en grundig undersøgelse af din tandlæge for at vurdere skadens omfang og forhindre eventuelle komplikationer, såsom infektion eller langvarige problemer med tanden, der i sidste ende kan resultere i, at tanden skal fjernes.

Tandpine kan være meget ubehageligt, men der er flere måder at lindre smerten på.

Hvis du har ondt fra dine visdomstænder, kan du prøve at skylle munden med saltvand eller klorhexidin, hvilket kan reducere inflammation og rense området.

Smertestillende midler i håndkøb kan også være effektive.

Undgå meget varme eller kolde drikke- eller fødevarer, da det kan forværre smerten. Du kan også prøve at lægge et koldt omslag på kinden. Brug af tandpasta til følsomme tænder kan hjælpe, hvis smerten skyldes sensitive tænder.

Hvis du over længere tid oplever tandpine, så er det altid vigtigt at kontakte din tandlæge, da det kan være et symptom for et underliggende problem, som f.eks. huller i tænderne, betændelse i tandkødet eller lignende, der kan udvikle sig til større komplikationer.

Der er flere ting, som kan skade dine tænder, men nogle madvarer er særligt farlige. Sukkerholdige og syreholdige fødevarer som sodavand, juice, slik og citrusfrugter nedbryder tandemaljen og øger risikoen for huller. Syre kan erodere emaljen, hvilket gør tænderne mere sårbare over for karies.

Dårlig mundhygiejne forværrer problemet, da bakterier får lov til at ophobe sig og danne plak, som kan føre til tandkødsbetændelse og huller. Det er derfor vigtigt at børste tænderne grundigt to gange dagligt samt bruge tandtråd.

Tandpres og skadelige vaner som neglebidning eller brug af tænderne som værktøj kan også føre til slid og skader. Så pas godt på dine tænder – de skal holde hele livet!

Ja, gule tænder kan blive hvide igen, afhængigt af årsagen til misfarvningen. Overfladiske misfarvninger fra kaffe, te, rødvin og tobak kan ofte fjernes med grundig tandbørstning og regelmæssig tandrensning hos tandlægen. Hvis misfarvningen sidder dybere i emaljen, kan tandblegning være en effektiv løsning.

Der findes forskellige metoder til tandblegning, herunder professionelle behandlinger hos tandlægen og hjemmeblegning med skinner og gel. Tandlægebehandlinger giver ofte hurtigere og mere holdbare resultater, da de anvender stærkere blegemidler under kontrollerede forhold.

I nogle tilfælde kan misfarvninger skyldes medicin, sygdom eller naturlig aldring, hvor blegning ikke altid er tilstrækkeligt. Her kan alternative løsninger som facader eller plastopbygning overvejes.

For den bedste løsning anbefales det at få en vurdering hos tandlægen, så du får en behandling, der passer til dine tænders tilstand og dine ønsker.

Syreskader opstår, når tandemaljen nedbrydes af syreholdige mad- og drikkevarer som sodavand, juice og citrusfrugter. De første tegn kan være øget følsomhed – især over for kolde, varme eller søde fødevarer. Tænderne kan også virke mere matte eller gennemsigtige, typisk ved kanterne.

Over tid kan emaljen blive tyndere, hvilket kan resultere i misfarvning, da det underliggende tandben bliver mere synligt. Nogle oplever også små hak eller fordybninger i tænderne, f.eks. på fortænderne eller tyggefladerne af kindtænderne.

Hvis syreskaderne ikke opdages i tide, kan de føre til øget slid på tænderne og i værste fald behov for tandbehandling. For at forebygge syreskader bør du begrænse indtaget af syreholdige drikkevarer, skylle munden med vand efter indtagelse og vente mindst 30 minutter med at børste tænder. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte os for en vurdering af dine tænders tilstand.