• Tandlæge Køge

    Klinikken

    Vi har et stort fokus på vores patienters velvære, og vi gør vores bedste for at du som patient føler dig velkommen. Derfor danner vores klinik rammerne for en nydelig, moderne og afslappet atmosfære, så du kan føle dig tryg.

    Læs mere klik her

  • Tandlæge Køge

    Klinikken

    Vi har et stort fokus på vores patienters velvære, og vi gør vores bedste for at du som patient føler dig velkommen. Derfor danner vores klinik rammerne for en nydelig, moderne og afslappet atmosfære, så du kan føle dig tryg.

    Læs mere klik her

Tandrensning

Tandrensning indgår i den almindelige tandpleje og foretages ved hver eneste tandtjek i vores klinik. Hvor ofte der er behov for tandrensning afhænger af tandsættets sundhedstilstand. Er du i tvivl, så kontakt Tandlægehuset Køge for en professionel vurdering.

Hvad er en tandrensning?

En tandrensning er et rutinemæssigt eftersyn hos en af vores tandlæger eller tandplejere, der har til formål at fjerne plak, tandsten, misfarvninger og andet, der kan have en sundhedsskadelig effekt på tænder og tandkød.  

Hvorfor er det nødvendigt med regelmæssig tandrensning?

Tandrensninger er nødvendige for at opretholde sunde tænder og en god mundhygiejne. Får du ikke foretaget regelmæssige tandrensninger, risikerer du, at bakterierne på og mellem tænderne hober sig op og omdannes til plak og tandsten. Hvis ubehandlet kan dette over tid udvikle sig til alvorlige tandsygdomme som fx huller i tænderne, paradentose og tandkødsbetændelse.

I længden kan det derfor bedre betale sig at møde op til de regelmæssige tandtjek med tandrensning, end at udskyde tandlægetiden til der har udviklet sig mere alvorlige tilstande, der både er dyrere og mere tidskrævende at få rettet op på.   

Hvordan foregår en tandrensning?

En tandrensning hos Tandlægehuset Køge foregår ved, at vi først undersøger dine tænder, tandkød og mundhule. Når vi har vurderet situationen, fjerner vi bakterier og eventuelle tilfælde af tandsten og plak. Er der behov for det, kan vi også fjerne misfarvninger, enten naturlige eller forårsaget af fx rygning og farveholdige drikke som rødvin og kaffe. Slutteligt pudser og polerer vi dine tænder, så du er klar til at gå ud i verden med et sundt og flot smil.

Hvor lang tid tandrensningen varer, afhænger fuldstændig af tændernes tilstand.

Gør det ondt at få renset sine tænder?

En tandrensning er normalt smertefri, og de fleste nyder følelsen af at træde ud af klinikken med glatte, rene tænder. Oplever du alligevel smerte under rensningen kan dette være et tegn på blottede tandhalse, ømt tandkød eller andre tilstande. Du bør derfor altid informere os om eventuelle smerter i forbindelse med den rutinemæssige tandrensning.  

Bestil tid til tandrensning i dag

Har du spørgsmål, eller vil du bestille tid til en tandrensning, så kontakt Tandlægehuset Køge i dag.

Kontakt

Tandlægehuset Køge
Bjerggade 7
4600 Køge
56 65 14 04

Sociale medier

Tandlægehuset Køge på Google+

Aktuelt på klinikken

Klinikken er Lukket:
11. maj Kristi Himmelfart



Tandlægehuset Køge tilbyder tandbehandling i fuld narkose. Fuld narkose er et tilbud til patienter med stor tandlægeangst eller til patienter der har udskudt tandbehandling i mange år.
Læs mere her

hjertestarter

Åbningstider

Mandag kl. 08:30 - 18:00
Tirsdag kl. 07:30 - 16:00
Onsdag kl. 08:30 - 18:00
Torsdag kl. 07:30 - 15:00
Fredag kl. 07:30 - 14:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket