Menu

Slip af med dårlig ånde

De fleste af os kender til det med at vågne op med dårlig ånde, hvor man straks tyer til tandbørsten eller mundskyl, men for nogle er dette ikke nok. Problemer med dårlig ånde rammer omtrent hver femte dansker i en sådan grad, at det både er til gene for personen selv samt mennesker omkring.
Her er der ikke tale om dårlig morgenånde, som de fleste har, inden de får børstet tænder om morgenen, men en ånde, som er vedvarende dagen igennem. Hos Tandlægehuset i Køge kan vi hjælpe dig med at undgå dårlig ånde.

Dårlig ånde er en kendt lidelse

De fleste mennesker har ind imellem haft dårlig ånde, men det er et ømtåleligt emne og er belagt med tabuer. Derfor opleves det som pinligt, når man har dårlig ånde, hvad end man selv har det, eller man står overfor en anden med denne gene. Da det er vanskeligt for mange at tale om, kan det være svært at få gjort noget ved det. Det er vi hos Tandlægehuset Køge opmærksomme på, og vi behandler derfor alle vores patienter professionelt, så de føler sig trygge ved at tale om problemet.

Hvad er årsagen til dårlig ånde?

Der kan findes flere forskellige årsager til, at folk oplever dårlig ånde. Det skyldes dog ofte dårlig mundhygiejne. Sørger du ikke for at rense dine tænder og din mundhule, så sætter der sig bakterier langs dit tandkød, i dybe furer i tænderne eller på den ru tungeryg. Sørger du ikke for at opretholde en god mundhygiejne, kan bakterierne nedbryde maden og danne ildelugtende svovlbrinteforbindelser. Hvis du oplever dårlig ånde, kan du derfor altid starte med at forbedre din tandbørstning og få lavet en professionel tandrensning.

Andre årsager til dårlig ånde

Skyldes din dårlige ånde ikke dårlig mundhygiejne, så kan der være andre årsager til problemet. Det kan eksempelvis være følgende:

  • Betændelse omkring visdomstænder. Dette forekommer især hos unge, hvis visdomstænder er ved at vokse frem.
  • Mundtørhed. Dette kan ofte skyldes indtagelse af medicin og andre typer af lægemidler, som kan forårsage dårlig ånde.
  • Hvis du har proteser, der ikke rengøres ordentligt, kan madrester samle sig under og på protesen, hvilket giver dårlig ånde.
  • Forskellige typer af sygdomme både i munden og andre steder i kroppen kan medføre dårlig ånde. Det kan skyldes, at der i mandlerne dannes nogle propper, der kan være ildelugtende. Sygdomme, der kan give dårlig ånde, er eksempelvis sukkersyge samt sygdomme i luftvejene, næse, svælg og i maven.
  • Spisevaner og mad. Hvor ofte du spiser, og hvad du spiser kan have betydning for din ånde. Det gælder for eksempel, hvis du spiser meget hvidløg, løg eller ost. Også rygning kan give dårlig ånde.

Tandlægehuset Køge vejleder og rådgiver

Børster du tænder regelmæssigt, men lugter du fortsat ud af munden, anbefaler vi hos Tandlægehuset i Køge, at du taler med en af vores tandlæger/tandplejere. Vores medarbejdere er vant til at tale om emnet og ser derfor professionelt på problemet. Du skal derfor ikke være bekymret for, om det er pinligt. Vi kan finde den egentlige løsning til den dårlige ånde, så du kan få det behandlet og gå herfra med en langvarig løsning fremfor mundskyl og andre midlertidige løsninger.

Bestil tid i dag