Ofte stillede spørgsmål

Det er ikke altid muligt at se huller med det blotte øje, og derfor kan røntgenbilleder være et godt hjælpemiddel til dette. Caries kan somme tider vise sig som mørkere pletter omkring tændernes tyggeflader eller som hvidere pletter nær tandkødet.

Det er ikke altid, man kan mærke selve hullet med hverken finger eller tunge. Nogle gange kan man mærke en smerte, når man enten spiser noget surt, koldt eller varmt, eller når man rammer hullet ved tandbørstning. Ofte kan man dog ikke mærke, at man har huller i tænderne.

Som regel opstår huller i tænderne ved dårlig mundhygiejne, hvor alle bakterier og madrester ikke fjernes. Den bedste løsning mod huller i tænderne er derfor daglig grundig tandbørstning og et hyppigt brug af tandtråd.

Hvis hullerne får lov til at udvikle sig, bliver de større og større, og det kan være smertefuldt. Når bakterierne helt ind til nerven, som sidder inde midt i tanden, er man nødt til at rodbehandle. Bliver hullet derimod meget stort, kan man blive nødt til at trække tanden ud

Tandsten er en almindelig, men ofte overset, tandlidelse, der kan forårsage problemer, hvis den ikke behandles. Tandsten dannes, når plak, en klæbrig film af bakterier og madrester, ikke fjernes ordentligt fra tænderne. Over tid hærder plak og bliver til tandsten, en hård, gullig eller brun substans, der sidder fast på tændernes overflade og langs tandkødet.

Tandsten er ikke kun kosmetisk generende, men det kan også føre til tandkødsbetændelse, tandtab og dårlig ånde, hvis det ikke behandles. Du kan forebygge plak og tandsted ved at børste dine tænder to gange dagligt, bruge tandtråd og ved at huske at gå til dine rutinemæssige tandlægebesøg for grundig rengøring og undersøgelse.

Tandsten, en hård belægning af mineraler, kan opstå selv med regelmæssig tandbørstning. For at reducere risikoen for tandsten anbefales det at børste tænderne grundigt to gange om dagen, bruge tandtråd dagligt og undgå tobaksprodukter.

Går du til tandlæge for at få fjernet tandsten, vil tandplejeren eller tandlægen anvende flere metoder til effektivt at fjerne tandsten. En hurtig og effektiv metode er ultralydsrensning, hvor vibrationer løsner tandsten i små stykker. Hvis tandstenen ikke fjernes fuldstændigt med ultralyd, bruger tandplejeren specialdesignede håndinstrumenter for at skånsomt fjerne resterende tandsten uden at beskadige tandemaljen eller rodoverfladerne. Efter fjernelse af tandstenen poleres tænderne for at efterlade dem glatte og rene, samtidig med at misfarvninger fra mad og drikke vil blive mindre synlige. Efter behandlingen kan tandkødet være lidt ømt.

Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, når det kommer til deres daglige tandpleje. Generelt anbefales det at bruge tandtråd eller tandstikker to gange om dagen, men mindst én gang om dagen, ideelt set før sengetid, for at fjerne plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke altid når.

Hvorfor bruge tandtråd eller tandstikker? Fordi de fjerner madrester og plak mellem tænderne, som tandbørsten ikke altid når. Det reducerer risikoen for huller og tandkødsproblemer. Hvis man har tendens til tandkødsproblemer eller tandsten, kan det være nødvendigt at bruge dem mere hyppigt, måske endda efter hvert måltid. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Dårlig ånde kan være en kilde til stor forlegenhed, og der kan være flere forskellige årsager til, at du lugter ud af munden, og ikke kan slippe af med den dårlige ånde. En af de mest almindelige årsager er dårlig mundhygiejne, hvor bakterier og madrester ophobes i munden og på tungen.

Tandkødsproblemer som gingivitis eller paradentose kan også forværre situationen. Tør mund, rygning, og visse fødevarer kan også bidrage til dårlig ånde. Desuden kan medicinske tilstande som sinusinfektioner eller maveproblemer spille en rolle. Hvis du sørger for at opretholde en god mundhygiejne gennem børstning, tandtråd og regelmæssige tandlægebesøg, kan du i stor grad forebygge problemer med dårlig ånde.

Parodontose, også kendt som tandkødsbetændelse, er en almindelig tandsygdom, hvor tandkødet bliver betændt og trækker sig tilbage fra tænderne. Hvis det ikke bliver behandlet, kan parodontose føre til tandtab og andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at tage det alvorligt, da det kan forårsage skade på tandkød, knogler og tandrødder.
Tidlige symptomer inkluderer blødende tandkød og dårlig ånde. Heldigvis kan vores dygtige tandplejere styre parodontose med professionel tandrensning og god mundhygiejne. Hvis du har mistanke om parodontose, bør du kontakte din tandlægeklinik for at undgå alvorlige komplikationer.

Parodontose, eller tandkødsbetændelse, er en almindelig tandlidelse, som rammer rigtig mange danskere, men det er muligt i stor grad selv at gøre noget for at forebygge. Børst dine tænder grundigt mindst to gange om dagen, gerne efter hvert måltid, for at fjerne plak og bakterier, der kan føre til tandkødsbetændelse. Rens mellemrummene mellem tænderne dagligt for at fjerne plak og madrester, som tandbørsten ikke altid kan nå. Gå til tandlægeundersøgelser så ofte, som din tandlæge vurderer, det er nødvendigt. Din tandlæge kan opdage tidlige tegn på parodontose og give råd om forebyggende tiltag.

Undgå rygning, da det øger risikoen for tandkødsproblemer betydeligt. Spis en sund kost rig på frugt, grøntsager og begræns sukkerindtaget. Hold øje med symptomerne på tandkødsbetændelse, såsom blødende tandkød, hævelse eller ømhed.

Behandling af parodontose er afgørende for at bevare tandens sundhed. Hos Tandlægehuset Køge tilbyder vi omhyggelig behandling, der normalt involverer følgende trin:

1. Forundersøgelse: Vi undersøger omfanget af parodontosen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget røntgenbilleder.
2. Grundig tandrensning: Plak og tandsten fjernes fra tandoverflader og under tandkødet af vores dygtige tandplejere.
3. Er tandkødslommerne meget betændte, kan det være nødvendigt at bruge bedøvelse for at komme betændelsen til livs
4. Er tilstanden meget kritisk, kan det være nødvendigt, at tandlægen opererer.

Behandlingen kan variere fra patient til patient, men vi står klar til at hjælpe dig med at genvinde et sundt tandkød og bevare smilets skønhed.

Parodontose, også kaldet parodontitis eller i folkemunde ”de løse tænders syge”, udvikler sig typisk gradvist som følge af dårlig mundhygiejne. Plak, der er en klæbrig bakteriefilm, ophobes på tænderne og langs tandkødet, hvis det ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og med brug af tandtråd. Over tid kan denne plak mineralisere og danne tandsten, som irriterer tandkødet og forårsager betændelse. Det fører til tandkødets tilbagetrækning, dannelse af tandlommer og ødelæggelse af tandkød og knoglevæv.
Du har større risiko for at udvikle parodontose, hvis du er ryger, er stresset da stress svækker dit immunforsvar, hvis dine forældre har parodontose, eller hvis du ikke husker at børste tænder to gange dagligt. Regelmæssige tandlægebesøg og god mundhygiejne er afgørende for at forebygge og behandle parodontose.

En flerfladet plastfyldning betyder, at der laves en fyldning på to eller flere flader af tanden. Hvis tanden er meget beskadiget, kan der ofte være nødt til at lave fyldningen på mange af tandens flader, så fyldningen giver det bedste resultat.

Alt afhængigt af hvor mange flader, fyldningen skal fylde, og hvilken type tand den skal laves på, kan prisen variere mellem omkring 700,- kr. til 2.200,- kr.

Generelt siges det, at en plastfyldning kan holde mellem 1 og 15 år og i gennemsnit 7-8 år. Fyldningens levetid kommer både an på, hvor god en mundhygiejne man holder, og hvor stor fyldningen er.

En rodbehandling er generelt ikke smertefuld – men det er smertefuldt at have behov for en rodbehandling, da roden kan være øm og betændt. Moderne teknikker og bedøvelse gør det muligt for tandlæger at udføre rodbehandlingen smertefrit. Først bedøver tandlægen det berørte område for at fjerne eller minimere smerten så meget som muligt. Derefter fjernes det inficerede væv fra tandens rod, hvilket normalt lindrer smerten, der var forårsaget af infektionen.
Efterfølgende kan der være lidt ømhed i et par dage, men det kan normalt lindres med almindelig smertestillende medicin. 

En rodbehandling er en procedure, der udføres for at redde en tandrod, der er alvorligt beskadiget eller inficeret. Tandlægen bedøver det berørte område for at sikre, at du ikke føler smerte under behandlingen. Derefter lægges en gummimembran omkring tanden, så der ikke kommer bakterier ned til roden. Området skylles med rensevæske, og det inficerede eller døde nervevæv fjernes fra tandens rod/rødder. Efter rengøring og desinfektion af rødderne fylder tandlægen de rengjorte rodkanaler med et fyldningsmateriale og forsegler tanden for at forhindre yderligere infektion. Til sidst laves en plastfyldning. Vi anbefaler altid en krone efter en rodbehandling. Dog hyppigst først efter en observationsperiode på 3-12 måneder.

En tand rodbehandles, når det indre nervevæv er inficeret, beskadiget eller dødt. Det kan skyldes dyb karies, traumer, eller gentagne behandlinger på samme tand. Symptomerne på en inficering inkluderer alvorlig tandpine, hævelse og følsomhed over for varme eller kolde drikkevarer. Ved disse tegn bør du søge tandlægehjælp.
En rodbehandling er afgørende for at bevare din tand og forhindre yderligere spredning af infektionen.

Det varierer fra patient til patient, hvor lang tid en rodbehandling tager, da det afhænger af antallet af rødder og infektionens omfang. Generelt kan en standard rodbehandling tage mellem 1 til 2 timer. Det inkluderer forberedelse, bedøvelse, fjernelse af det inficerede væv, rengøring af rødderne, fyldning med rodfyldningsmateriale. I nogle tilfælde, særligt hvis den inficerede tand har flere rødder, kan rodbehandlingen tage længere tid.

En tandbro er et permanent implantat, der bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Den består typisk af to eller flere tandkroner, der fungerer som bropiller, og en eller flere kunstige tænder, der laver en bro over mellemrummet, hvor der mangler en eller flere tænder. En tandbro består af en række kunstige tænder, der er fastgjort til en metal- eller keramisk ramme og limes fast til de omkringsiddende tænder. Tandbroen forbedrer ikke kun udseendet af dine tænder ved at fylde huller i tandrækken, men den genopretter også funktionen af at tygge og tale korrekt. Der findes forskellige typer tandbroer afhængigt af de individuelle behov og præferencer.

En tandkrone er en tandprotese, der anvendes til at dække en beskadiget eller svækket tand. Den fungerer som en erstatning for den synlige del af tanden og genopretter dens form, styrke og funktion. Kronebehandlinger udføres ofte, når en tand er alvorligt beskadiget af karies, traume eller slid. Materialerne til tandkroner varierer, herunder porcelæn, metal og keramik, og de vælges ud fra de individuelle behov og udseendemæssige præferencer.

Processen indebærer typisk to besøg hos tandlægen, hvor der til det først besøg tages et aftryk af tanden og en midlertidig krone placeres. Ved det andet besøg fjernes den midlertidige krone og den endelige krone fastgøres permanent.

Selvom det kan gøre ondt at knække en tand, er det ikke altid tilfældet. Nogle gange kan en knækket tand være smertefri, men det betyder ikke, at problemet bør ignoreres.

Først og fremmest skal du kontakte din tandlæge så hurtigt som muligt for at få en vurdering af skaden. I mellemtiden kan du skylle munden forsigtigt med vand og undgå at tygge på den beskadigede tand. Hvis der er smerter, kan du tage smertestillende medicin. Prøv også at undgå varme eller kolde drikke, da det kan forværre smerten.

Selvom det kan være fristende at forsøge at reparere tanden derhjemme, bør du undgå at gøre det. Brug af hjemmemidler eller forsøg på at lime tanden sammen kan føre til yderligere skader eller infektioner.